Røde Kors organisationen

En global folkebevægelse
gennem medmenneskelighed til fred

Dansk Røde Kors er en del af Den internationale Røde Kors og Røde Halvmåne Bevægelse, som er verdens største private, humanitære hjælpeorganisation. På verdensplan er 125 millioner mennesker fordelt på 176 lande medlemmer af Røde Kors/Røde Halvmåne. 

Dansk Røde Kors har 125.000 medlemmer og støttemedlemmer. Heraf er cirka 15.000 aktive som frivillige i organisationens lokalafdelinger over hele landet. Link til Dansk Røde Kors

Siden starten i sidste århundrede har Røde Kors/Røde Halvmåne udviklet sig til et verdensomspændende humanitært netværk, der i både krigs- og fredstid kommer nødstedte mennesker til hjælp.

Den internationale Røde Kors Komité (ICRC) er aktiv i krigs- og konfliktzoner og har blandt andet til opgave at tilse krigsfanger, være neutral mellemmand mellem stridende parter, udveksle Røde Kors-breve hen over frontlinier, eftersøge savnede familiemedlemmer og uddele nødhjælp til civilbefolkningen. Link

Det internationale Forbund af Røde Kors og Røde Halvmåne Selskaber (Forbundet) har ansvaret for hjælpen til ofre for naturkatastrofer, fødevaremangel o.a. nødsituationer i fredstid. Forbundet driver også en lang række flygtningelejre i hele verden og beskæftiger sig desuden med katastrofeforebyggelse og genopbygning. Link

Begge organisationer har hovedkontor i Genève i Schweiz.

 

Webmaster